Poul Krogh
2004-01-26 14:16:52 UTC
Tjaa. Tin er jo nok ikke helt ufarligt. TBT (TriButylTin - bla bundmaling
til både), DBT (Di) og MBT (Mono) er ekstremt giftige stoffer der indeholder
tin. Desuden står der i denne
http://www.ft.dk/img20021/udvbilag/lib0/20021_26650/20021_26650.pdf fil om
grænseværdier for tin følgende:
"Spiser eller drikker man større mængder tinholdige fødevarer på en gang,
kan man blive utilpads og kaste op. Uorganisk tin er akut giftigt, men
opsamles ikke i kroppen og giver ikke langtidseffekter."
Det omhandler bla. tin i de konservesdåser vi alle bruger fra tid til anden.
Ingen tvivl om at tin er mindre giftigt end bly, men stadig giftigt.
Maxværdierne for de to stoffer ligger da også langt fra hinanden mht. daglig
indtagen og grænseværdier i vand og fødevarer.
Den store forskel i forhold til bly må være at det ikke umiddelbart
akkumuleres i dyr og planter, som netop bly og cadmium gør. Derfor har det
ikke de store langtidseffekter som bly har (der samles i fedtdepoter, som
feks. hjernen eller i fedtholdige planter som solsikke).
Der stod et sted længere oppe, i denne lidt afmarcherede tråd, at bly/tin
der bliver smidt i havet simpelthen vil grave sig ned og på magisk vis
"forsvinde" ned i undergrunden, hvor det er "helt" uskadelgt :-). Jeg tror
nærmere at det bliver kværnet til pulver og opløst meget hurtigt, eller
ihvertfald en stor del af det. Sand, sten og strøm sliber jo som bare
pokker, det ses tydeligt på feks. glas og sten på stranden. Da bly og tin er
utroligt mange gange blødere end både glas og sten (af forskellig art), må
denne sliben være hårdere ved metallet og dermed nærmest slibe det "bort".
Og som bekendt, så er det nemmere at opløse støv end det er at opløse en
stor klump af noget. Derfor tror jeg nærmere at det hurtigere vil blive
opløst, end grave sig ned.
Det store af det hele er at vi stadig, i dag ikke kan finde egnede
erstatninger for feks. bly og tin, til nogle specifikke formål. Derfor
bruger vi dem stadig (et eksempel kunne feks være amalgam (sølv, kobber,
zink, tin, kviksølv) til plumber, eneste erstatning er plastic som ikke
altid kan bruges). Derfor er der vel ingen grund til at lave en
mudderkastning om hvem der kan forklare hvorfor man bruger dit og dat i dut
og dæt. Det gør man nu engang, dermed ikke sagt at det ikke er giftigt, det
er det givetvis, vi har bare en minimal indflydelse på brugen af det. Men
derfor kan vi jo godt se vores egen næsetip og bruge det der er mindst
farligt når vi selv har valget, som feks. støbning af blink.
til både), DBT (Di) og MBT (Mono) er ekstremt giftige stoffer der indeholder
tin. Desuden står der i denne
http://www.ft.dk/img20021/udvbilag/lib0/20021_26650/20021_26650.pdf fil om
grænseværdier for tin følgende:
"Spiser eller drikker man større mængder tinholdige fødevarer på en gang,
kan man blive utilpads og kaste op. Uorganisk tin er akut giftigt, men
opsamles ikke i kroppen og giver ikke langtidseffekter."
Det omhandler bla. tin i de konservesdåser vi alle bruger fra tid til anden.
Ingen tvivl om at tin er mindre giftigt end bly, men stadig giftigt.
Maxværdierne for de to stoffer ligger da også langt fra hinanden mht. daglig
indtagen og grænseværdier i vand og fødevarer.
Den store forskel i forhold til bly må være at det ikke umiddelbart
akkumuleres i dyr og planter, som netop bly og cadmium gør. Derfor har det
ikke de store langtidseffekter som bly har (der samles i fedtdepoter, som
feks. hjernen eller i fedtholdige planter som solsikke).
Der stod et sted længere oppe, i denne lidt afmarcherede tråd, at bly/tin
der bliver smidt i havet simpelthen vil grave sig ned og på magisk vis
"forsvinde" ned i undergrunden, hvor det er "helt" uskadelgt :-). Jeg tror
nærmere at det bliver kværnet til pulver og opløst meget hurtigt, eller
ihvertfald en stor del af det. Sand, sten og strøm sliber jo som bare
pokker, det ses tydeligt på feks. glas og sten på stranden. Da bly og tin er
utroligt mange gange blødere end både glas og sten (af forskellig art), må
denne sliben være hårdere ved metallet og dermed nærmest slibe det "bort".
Og som bekendt, så er det nemmere at opløse støv end det er at opløse en
stor klump af noget. Derfor tror jeg nærmere at det hurtigere vil blive
opløst, end grave sig ned.
Det store af det hele er at vi stadig, i dag ikke kan finde egnede
erstatninger for feks. bly og tin, til nogle specifikke formål. Derfor
bruger vi dem stadig (et eksempel kunne feks være amalgam (sølv, kobber,
zink, tin, kviksølv) til plumber, eneste erstatning er plastic som ikke
altid kan bruges). Derfor er der vel ingen grund til at lave en
mudderkastning om hvem der kan forklare hvorfor man bruger dit og dat i dut
og dæt. Det gør man nu engang, dermed ikke sagt at det ikke er giftigt, det
er det givetvis, vi har bare en minimal indflydelse på brugen af det. Men
derfor kan vi jo godt se vores egen næsetip og bruge det der er mindst
farligt når vi selv har valget, som feks. støbning af blink.